Historie
DSC01182
DSC01185
DSC01184
DSC01183

Velkommen til

Sæby-Gershøj Svømmebad

Solcelle opvarmet bassin, Minigolf & Kiosk.

Svømmebadet er drevet af frivillige.

WEBSHOP

I webshoppen køber du medlemskab, svømmeundervisning eller udlejning.

KONTAKT OS

Få fat i os, hvis du har spørgsmål som vores hjemmeside eller Facebook side ikke besvarer.

Svømmebadets Historie


Sæby-Gershøj svømmebad historie


Tanken om et svømmebad omkring den gamle Sæby-Gershøj skole, opstod lige efter den forrige kommunesammenlægning i 1970. En gruppe forældre fra skolen, gik i gang med at søge tilladelser i det kommunale system og indsamle penge til projektet.

Forældre kredsen arrangerede sommerfester, loppemarkeder m.m. for at kunne skaffe penge til projektet. Forældrekredsen ville gøre området omkring skolen og børnehaven mere attraktivt, så skolen ville være mindre lukningstruet.

I 1973 havde forældrekredsen samlet 35.000,- og man tog kontakt til Hans Petersen som var borgmesterfor Bramsnæs kommune (nu Lejre). Han fik forelagt projektet og 1 juni 1975, blev projektet godkendt med et budget på 250.000,-.

Meget af arbejdet skulle være frivillig arbejdskraft, og kommunens andel af projektet var ca. 130.000,-. Den endeligt aftale blev indgået 1 november 1975 og arbejdet kunne gå i gang. Det var et stort projekt og efter nogle år måtte det opgives, da den frivillige opbakning svigtede.



Kommunen overtog projektet i 1977

og endte med en samlet regning

på 554.000,-. Herefter stod Bramsnæs

kommune for drift og vedligeholdelse

af badet frem til 1989, hvor kommunen

skulle spare ca. 100.000,- på budgettet,

og ville lukke badet.

Igen gik lokale i gang med at samle et

hold, som skulle fortsætte driften af svømmebadet.

Sæby-Gershøj svømmebads drift forening blev stiftet i 1989, bestående af repræsentanter fra Sæby-Gershøj skole, børnehave Birken, bylaug fra Biltris, Gershøj og Sæby.

Siden 1990 har Sæby-Gershøj svømmebad været drevet af 2 foreninger, som samarbejder om at tilbyde en oase i Lejre kommune til alle. Badets 2 foreninger har hver sin opgave i løbet af en sæson. En står for den daglige drift, mens Sæby-Gershøj svømmeforening står for medlemskaber, livreddere, svømmeundervisning og kiosken som er tilknyttet svømmebadet. Eneste lønnede personale i svømmebadet er livredderen som også er øverste myndighed, når denne er på vagt.

I begge foreninger er der flere som har været med i mange år og sammenholdet er unikt, hvilket gør at mange får glæde af at besøge badet. Stemningen og atmosfæren er hyggelig og der er plads til alle. Allerede fra starten af badets historie tilbage i 1975, har formålet været, at børn og voksne skulle ”komme hinanden ved”, ved fælles oplevelser og styrket sammenhold. Grundtanken med svømmebadet har siden 1975 taget udgangspunkt i den daværende formulering i folkeskolens 7 punkts program.


Gennem de seneste 10 år er udviklingen i badet gået stærkt. Der har været flere projekter som har været med til at sætte fokus på badet.

Badet er løbende blevet renoveret, og vi kan ikke takke de mange som har støttet badet på forskellige måder nok. Uden deres hjælp kunne badet ikke drives.

Samarbejdet med Lejre kommune er også et samarbejde som udvikler sig meget. For få år siden blev der etableret et jordvarmeanlæg på området, og opsætning af solceller er med til at gøre badets og Lejre kommunes profil grønnere. Badet bliver opvarmet af jordvarmen, hvilket gør at der er mulighed for at bade selv om solen ikke lige skinner.

Efterfølgende er minigolfbanen som ligger i tilknytning til badet blev genetableret. Samtidig tilbyder Lejre kommune nu svømmeundervisning til kommunens 4 klasser. Undervisningen er på begge sider af skolernes sommerferie, og er med til at øge fokus på, at kunne begå sig i vand.


I 2017 skal hele det tekniske anlæg renoveres. De øgede krav til vandkvaliteten gør, at vores tekniske anlæg kører på maksimal belastning. Gennem alle årene har der været ekstrem stor fokus på, at tilbyde den bedste vandkvalitet og vi får stor anerkendelse for vores håndtering af den daglige drift. Lejre kommune har bevilliget finansiering af renoveringen og der er en stor anerkendelse af det frivillige arbejde som mange yder.


MEDLEMSKAB

Tegn et medlemskab og spar penge i entre. Der kan tegnes både familie eller enkelt medlemskab.

Powered by TekNørden - tekn.dk

Website made by TekNørden.

ADRESSE:

Hornsherredvej 446

4070 Kirke Hyllinge

Tlf.: 46403029

ÅBNINGSTIDER:

17. maj - 28. juni

Åbent fra kl. 10.00 - 18.00 i weekender.
15.00 - 18.00 i hverdage.
29. juni - 11. august
Åbent fra kl. 10.00 - 18.00 alle dage. 
12. august - 1. september

Hverdag 15.00 - 18.00

Weekend 10.00 - 18.00