Historie
DSC01182
DSC01185
DSC01184
DSC01183

Velkommen til

Sæby-Gershøj Svømmebad

Solcelle opvarmet bassin, Minigolf & Kiosk.

Svømmebadet er drevet af frivillige.

WEBSHOP

I webshoppen køber du medlemskab, svømmeundervisning eller udlejning.

KONTAKT OS

Få fat i os, hvis du har spørgsmål som vores hjemmeside eller Facebook side ikke besvarer.

Svømmebadets Historie


Sæby-Gershøj svømmebad historie


Tanken om et svømmebad omkring den gamle Sæby-Gershøj skole, opstod lige efter den forrige kommunesammenlægning i 1970. En gruppe forældre fra skolen, gik i gang med at søge tilladelser i det kommunale system og indsamle penge til projektet.

Forældre kredsen arrangerede sommerfester, loppemarkeder m.m. for at kunne skaffe penge til projektet. Forældrekredsen ville gøre området omkring skolen og børnehaven mere attraktivt, så skolen ville være mindre lukningstruet.

I 1973 havde forældrekredsen samlet 35.000,- og man tog kontakt til Hans Petersen som var borgmesterfor Bramsnæs kommune (nu Lejre). Han fik forelagt projektet og 1 juni 1975, blev projektet godkendt med et budget på 250.000,-.

Meget af arbejdet skulle være frivillig arbejdskraft, og kommunens andel af projektet var ca. 130.000,-. Den endeligt aftale blev indgået 1 november 1975 og arbejdet kunne gå i gang. Det var et stort projekt og efter nogle år måtte det opgives, da den frivillige opbakning svigtede.



Kommunen overtog projektet i 1977

og endte med en samlet regning

på 554.000,-. Herefter stod Bramsnæs

kommune for drift og vedligeholdelse

af badet frem til 1989, hvor kommunen

skulle spare ca. 100.000,- på budgettet,

og ville lukke badet.

Igen gik lokale i gang med at samle et

hold, som skulle fortsætte driften af svømmebadet.

Sæby-Gershøj svømmebads drift forening blev stiftet i 1989, bestående af repræsentanter fra Sæby-Gershøj skole, børnehave Birken, bylaug fra Biltris, Gershøj og Sæby.

Siden 1990 har Sæby-Gershøj svømmebad været drevet af 2 foreninger, som samarbejder om at tilbyde en oase i Lejre kommune til alle. Badets 2 foreninger har hver sin opgave i løbet af en sæson. En står for den daglige drift, mens Sæby-Gershøj svømmeforening står for medlemskaber, livreddere, svømmeundervisning og kiosken som er tilknyttet svømmebadet. Eneste lønnede personale i svømmebadet er livredderen som også er øverste myndighed, når denne er på vagt.

I begge foreninger er der flere som har været med i mange år og sammenholdet er unikt, hvilket gør at mange får glæde af at besøge badet. Stemningen og atmosfæren er hyggelig og der er plads til alle. Allerede fra starten af badets historie tilbage i 1975, har formålet været, at børn og voksne skulle ”komme hinanden ved”, ved fælles oplevelser og styrket sammenhold. Grundtanken med svømmebadet har siden 1975 taget udgangspunkt i den daværende formulering i folkeskolens 7 punkts program.


Gennem de seneste 10 år er udviklingen i badet gået stærkt. Der har været flere projekter som har været med til at sætte fokus på badet.

Badet er løbende blevet renoveret, og vi kan ikke takke de mange som har støttet badet på forskellige måder nok. Uden deres hjælp kunne badet ikke drives.

Samarbejdet med Lejre kommune er også et samarbejde som udvikler sig meget. For få år siden blev der etableret et jordvarmeanlæg på området, og opsætning af solceller er med til at gøre badets og Lejre kommunes profil grønnere. Badet bliver opvarmet af jordvarmen, hvilket gør at der er mulighed for at bade selv om solen ikke lige skinner.

Efterfølgende er minigolfbanen som ligger i tilknytning til badet blev genetableret. Samtidig tilbyder Lejre kommune nu svømmeundervisning til kommunens 4 klasser. Undervisningen er på begge sider af skolernes sommerferie, og er med til at øge fokus på, at kunne begå sig i vand.


I 2017 blev hele det tekniske anlæg renoveret, Der kom øgede krav til vandkvaliteten, og det tekniske anlæg kørte på maksimal belastning.

Vi har altid fået meget ros fra de forskellige instanser, for at have en top vandkvalitet og håndtering af den daglige drift.

Da man skulle lægge nye slanger og dræn rundt om badet, fandt man så også ud af, at de øverste fliserækker var løse.

Så de blev skiftet og overløbsrenderne blev fornyet.


I 2022 blev det grønne område opfrisket.

De 18 minigolf baner blev til 9, og så er der kommet både ude-bordtennis, 2 trampoliner, og disc golf. Bestemt et besøg værd


I 2024 begyndte tingene at blive slidt op igen. Klor og syre tærer hårdt på pumper slager.

Så der bliver nu lavet en 5 års plan med Lejre Kommune, så vi løbende kan få skiftet dele, inden de går i stykker.


I 2025 fik svømmeforeningen den gode ide, at indkøbe og opstille en sauna med tilhørende isbad og udebrusere.

Det gør sæsonen længere, og kræver selvfølgelig også lidt mere arbejde, da saunaen er åben hele vinteren.


MEDLEMSKAB

Tegn et medlemskab og spar penge i entre. Der kan tegnes både familie eller enkelt medlemskab.

Privatlivspolitik

OK